23948sdkhjf

Brugerne involveres i fremtidens elektronikdesign

Kreative og flotte design i forbrugerelektronikprodukter vejer hos mange lige så tungt som høj kvalitet og god funktionalitet. Derfor inviterede Altec Lansing og Plantronics brugere til at deltage i en designkonkurrence om fremtidens design. Resultatet blev 3.500 kreative forslag på fremtidens højttalere og headsets fra brugere verden over.
Vinderen af fremtidens headset sidder ikke kun i øret men er også i trådløs kontakt med et elegant futuristisk ur på armen. Og vinderen af fremtidens højtaler er på størrelse med toppen af tommeltotten og gør det muligt at dele musikken fra iPods og andre mobile afspillere, hvor end du er uden ledninger.

- Vi blev positivt overraskede over, hvor stor interessen var fra brugere, der ønsker at sætte deres præg på fremtidens design. Ikke alene har antallet af deltagere i designkonkurrencen oversteget vores forventninger – men bidragene var utrolig spændende og innovative, siger Tord Nybleus, nordisk ansvarlig for forbrugerelektronikprodukter hos Plantronics og Altec Lansing.

Det vindende højttalerdesign er en ultra-mobil og meget minimalistisk mp3-højttaler døbt “Mini”. Den kræver ingen ledninger eller andet tilbehør, fordi den kan tilsluttes en hvilken som helst afspiller via jackstik. Vinderen i headset-kategorien hedder “On Time” og er et futuristisk-inspireret headset med tilhørende armbåndsur, som giver brugeren kontrol og udvidede funktioner med en LCD touch-skærm på uret.

Der indgik næsten 3.500 designs fra hele verden i bedømmelsen deriblandt 26 fra Danmark. De mange designs har gjort indtryk på Plantronics’ og Altec Lansings produktdesignerne, der vil lade sig inspirere af dem.

Kilde: Ergotel - http://www.ergotel.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063