23948sdkhjf

Avnet's overtagelse af Abacus godkendt

Europa-Kommissionen har i overensstemmelse med EF's fusionsforordning godkendt det amerikanske selskab Avnet's planlagte overtagelse af det britiske selskab Abacus.
Begge selskaber er aktive inden for distribution af elektroniske komponenter. Kommissionens undersøgelse har vist, at transaktionen ikke vil medføre nogen væsentlig forringelse af konkurrencen inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) eller større dele heraf.

Den planlagte overtagelse giver Avnet mulighed for at styrke sin stilling på markedet for distribution af elektroniske komponenter generelt og opnå en førende stilling på markedet for distribution af halvledere i flere EØS-lande. Da Abacus imidlertid er en forholdsvis lille aktør på markedet, vil ændringerne som følge af overtagelsen være begrænsede. Kommissionens undersøgelse viste, at konkurrenterne, navnlig Arrow, som er det største distributionsselskab i EØS-området, samt en række mindre distributionsselskaber vil kunne dæmme op for en eventuel konkurrencebegrænsende adfærd hos det nye selskab.

Selv om den planlagte overtagelse vil øge forskellen i markedsandele mellem de to førende selskaber på markedet Arrow og Avnet på den ene side og andre distributører på den anden side, viste Kommissionens undersøgelse, at der ikke er risiko for samordnet praksis. Det skyldes navnlig den begrænsede prisgennemsigtighed på markedet, hvor der distribueres et meget stort antal forskellige produkter, ofte i kombination med forskellige tjenester. Endvidere vil ethvert forsøg på samordning mellem de største aktører i distributionsleddet møde voldsom modstand hos producenterne.

Kilde: Abacus Conelec - http://www.abacusconelec.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08