23948sdkhjf

Philips opgiver mål om fordoblet overskud i 2010

Den hollandske elektronikgigant er så hårdt ramt af de nedadgående konjunkturer, at man nu opgiver sine økonomiske mål for 2010.
Det var eller Philips’ ambition, at indtjeningen skulle fordobles frem mod 2010, men finanskrisen og kundernes forringede købekraft har nu sat en stopper for den plan.

- Selvom det er lykkedes os at omstrukturere Philips’ portfolio til en stærkere og mere spændstig enhed af globalt ledende forretninger, påvirker den fart og vildskab, hvormed økonomien svækkes, efterspørgslen på nøglemarkeder, og det viser sig nu på Philips’ finansielle formåen, siger administrerende direktør Gerard Kleisterlee.

Det er specielt inden for forbrugerelektronik og belysning, at man forventer yderligere nedgang. Derudover forventer man at bruge yderligere 110 mio. euro på at nedbringe omkostningerne i koncernen, ligesom der forventes et mindre udbytte af aktieposten i LG Display og NXP end tidligere antaget.

Kilde: Philips - http://www.philips.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082