23948sdkhjf

Amerikansk skulderklap til dansk startup

BlueSense Diagnostics sagde ja til en stor udfordring. Nu skal virksomheden være med til at finde løsningen på det internationale zika-problem.
Den danske iværksættervirksomhed BlueSense Diagnostics er blevet tildelt en forskningspris fra US-AID - The U.S. Agency for International Development.

- Som relativ nystartet virksomhed er det et kæmpe skulderklap at modtage den amerikanske stats anerkendelse for de resultater, vi allerede har opnået og støtte til vores fremtidige arbejde. Det er en støtte og anerkendelse, som vi meget gerne vil dele med DTU Nanotech, der har været med på sidelinjen fra vores første idéer og patenter, til vi tog springet og etablerede os som virksomhed for fire år siden, siger Filippo Bosco, CEO i BluSense Diagnostics.

Sagde ja til den store udfordring
I foråret udskrev US-AID en ’Grand Challenge’, hvor man efterlyste innovative idéer og løsninger til at løse zika-problemet. På få uger kom der mere end 900 bud fra virksomheder, universiteter og forskere fra hele verden.

Over de seneste måneder er idéerne blevet grundigt gennemgået, og 21 virksomheder – heriblandt danske BlueSence Diagnostics - er blevet udvalgt til at arbejde videre med at finde en løsning.

Apparat med engangschip
BluSense Diagnostics er langt fremme i at udvikle et system, hvor man hurtigt og billigt kan diagnosticere bærere af en anden myggebåren virus som dengue.

Løsningen består af et lille apparat, som kombineres med en engangschip, der er specielt designet til at kunne genkende dengue ved hjælp af avanceret nanoteknologi. En enkelt bloddråbe er nok til at gennemføre analysen. Det er dette system, man nu vil videreudvikle, så det også kan benyttes til at detektere zika-virus.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089