23948sdkhjf

Dansk GPS skal sikre gods og containere

Med en batterilevetid på 10 år skiller danske Safety Guard sig ud blandt konkurrenterne.
Når containere og trailere skal fragtes rundt på de danske og udenlandske landeveje, udgør kriminelle en klar risiko for transportfirmaernes forretning. En container eller trailer, der kobles fra trækkeren, står i en sårbar situation, hvor det kan være overordentligt svært at genfinde koster, som er blevet ofre for tyvenes lange fingre.

Den problemstilling er man hos Safety Guard GPS blevet opmærksom på. Firmaet har udviklet en batteridrevet GPS, der kan modstå al slags vejr, og som gør det muligt at spore gods over hele verden.

- Den er på størrelse med en stor cigar, og det betyder, at den kan gemmes alle mulige steder. Det, der er unikt ved den, er, at den er batteridrevet med en levetid på 10 år. Det er der ingen andre på markedet, der kan tilbyde, fortæller direktør i Safety Guard, Kjeld Lund.

Modstår al slags vejr
GPSen fungerer ved hjælp af telefonnettet og en app, der giver brugeren mulighed for altid at finde ud af præcis, hvor godset befinder sig. GPS'en bliver produceret og samlet hos Eurotechnic i Støvring, mens den medhørende portal og app varetages af moder-firmaet Dantracker i Odense.

- Elektronikken er indstøbt i en gel og er forsynet med en ABS-plastkappe, som betyder, at den kan tåle vibrationer, er stødfast, vandtæt ned til 10 meter og kan tåle UV-stråling. Der gør, at den kan bruges til for eksempel containere, fordi den kan tåle at blive placeret udvendigt i modsætning til inde i kassen, hvor der ikke er noget signal at spore, forklarer Kjeld Lund.

Idéen kom fra cykler
Idéen til trackeren opstod, da frustrerede cykelhandlere henvendte sig med ønsket om bedre at kunne spore deres let-omsættelige varer. Det viste sig dog hurtigt, at der var et langt større marked for andet end cykler, fortæller Kjeld Lund.

Safety Guard GPS forhandles i dag af over 1.000 forhandlere på verdensplan, som indtil nu typisk har været videresalg til private. Men nu vender firmaet blikket mod virksomheder, der ofte er udsatte, når det kommer til tyveri – for eksempel transportbranchen, til sikring af forsendelser, men også entreprenører, der ofte må lade deres aktiver stå blottet for vind og vejr.

Der er i alt cirka 25 mand beskæftiget med produktion, servicering og salg af GPS'en.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078