23948sdkhjf

IT-virksomheder overvejer danske exit

Halvdelen af de globale it-virksomheder i Danmark overvejer at flytte investeringer og job ud af landet. Det viser nye tal fra Amcham Denmark.
Internationale IT-virksomheder investerer fortsat i Danmark, og antallet af job er stigende. Men den positive udvikling er udfordret. Et stort antal af de internationale IT-virksomheder overvejer at flytte aktiviteten til udlandet.

Hele 50 procent af virksomhederne i sektoren overvejer således at flytte investeringer og arbejdspladser til udlandet. Det er hovedsageligt i de andre nordiske lande, IT-virksomhederne overvejer i stedet at lægge sine investeringer.

Dyrt i Danmark
Undersøgelsen fremhæver primært de høje omkostninger ved at drive forretning i Danmark som afgørende for en eventuel udflytning. Her vurderer administrerende direktør i IT-Branchen, Birgitte Hass, at særligt det høje skatteniveau og den svære adgang til kapital er blandt de væsentligste barrierer:

- Både indkomstskatten, selskabsskatten og kapitalbeskatningen er uforholdsmæssig høje sammenlignet med andre lande. Og det kan meget nemt blive afgørende i den skarpe konkurrence landende imellem.

Har brug for udenlandsk arbejdskraft
Også Danmarks evne til at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft fremhæves i undersøgelsen som en udfordring. Her er det både skatteniveauet og danskernes åbenhed over for udlændinge, der trækker ned. Hele 75 procent af de adspurgte virksomheder peger således på, at danskerne burde være mere åbne overfor udenlandsk arbejdskraft.

- Det skal vi kunne gøre bedre. Kompetencer er det vigtigste brændstof, vi har i it-branchen. Udenlandsk arbejdskraft er en afgørende faktor for vækst og udvikling, både fordi vi på kort sigt har brug for flere skarpe hjerner, end vi kan nå at uddanne i Danmark, men også på længere sigt, fordi it-branchen arbejder på tværs af grænser, siger Birgitte Hass.

[i] Du kan læse AmCham Denmarks Business barometer 2015 her.[b]
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079