23948sdkhjf

Danske virksomheder dropper CeBIT

Verdens største messe for it- og telekommunikation ser ud til at få et mindre dansk islæt end de forrige år.
Samtidig med, at der er en generel afmatning i interessen for CeBIT-messen i Hannover, har flere danske virksomheder også besluttet sig for at blive væk. Det kan man mærke på den danske fællesstand, der kun har 10 udstillere til messen i 2008. Det skriver Computerworld.

- CeBIT har fået konkurrence fra en del mindre specialmesser, hvor nogle udstillere er forsvundet til. Men hvis man er en mindre dansk software- eller it-servicevirksomhed, der gerne vil ud i Europa, så er CeBIT stadig, uden konkurrence, den messe, man skal være på, forklarer underdirektør i foreningen IT-Branchen, Henrik Egede, til Computerworld.

CeBIT var størst lige efter årtusindeskiftet, hvor 8.000 udstillere og 800.000 besøgende lagde vejen forbi messen i Hannover. Det tal er faldet støt, og i år var der ca. 6.000 udstillere og 480.000 besøgende. Af de 6.000 udstillere var blot 30 danske – et tal der har været støt dalende gennem årene.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093