GN ReSound styrker kinesisk fabrik
Efter salget til Phonak røg i vasken, har GN ReSound valgt at styrke sine aktiviteter på virksomhedens fabrik i Xiamen.
- Vi fortsætter i vores bygninger i Xiamen. Også selv om GN Netcom rykker ud. Vi har i et stykke tid outsourcet nogle opgaver. Blandt andet har vores forsknings- og udviklingsafdeling, indkøbsorganisationen samt et mindre varehus været andre steder i byen. Det flytter vi alt sammen tilbage, udtaler Jesper Mailind, administrerende direktør for GN ReSound.
Spekulationerne om den kinesiske fabrik har ellers været mange, idet det var forventet, at den ville blive nedlagt, hvis Phonak overtog virksomheden. Kina er et vigtigt land i GN ReSounds strategi, da langt det meste af virksomhedens produktion af høreapparater foregår her.