23948sdkhjf

Intet netsalg til danske B&O-kunder

I sidste uge offentliggjorde B&O, at amerikanske kunder i fremtiden vil kunne købe virksomhedens mobiltelefoner og headsets via internettet. En lignende dansk ordning er dog udelukket, siger Struer-virksomheden.
I USA skal Amazon distribuere enkelte af B&O’s produkter, men i Danmark er det allerede eksisterende forhandlernet tilstrækkeligt for teknologivirksomheden. Det skriver ComOn.dk.

- I Danmark er vi veldistribueret med en B&O-butik i de fleste større byer. Onlinesalg er overhovedet ikke interessant i Danmark, udtaler Carsten Sander, country manager i B&O til ComOn.dk.

B&O har 172 butikker i Danmark, mens der i USA ofte er langt til nærmeste forhandler. Det er netop det faktum, der har fået virksomheden til at indgå aftalen med Amazon.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089