Eksporten stiger hos ITEK-virksomhederne
Salget til udlandet steg med hele 16,3 procent i tredje kvartal for virksomheder inden for ITEK-området.
- Udviklingen i eksporttallene er virkelig godt nyt. Det viser, at mange af vores virksomheder arbejder målrettet med at styrke deres konkurrenceevne i forhold til de internationale markeder. Det er flot. Til gengæld er det bekymrende at vores hjemmemarked samlet set står i minus. Tallene understreger endnu en gang, at det haster med en ambitiøs national IKT-vækststrategi til at sætte gang i væksten herhjemme. Det vil ikke blot sætte gang i væksten på ITEK-området, men hos alle virksomheder der anvender ny teknologi til øge produktiviteten og innovationen, siger branchedirektør Adam Lebech, DI ITEK, og tilføjer:
- Eksportfremgangen på ITEK-området fremstår særligt imponerende, hvis vi sammenligner med de øvrige brancher under DI. Samlet set opnåede alle DI-brancherne under ét en mere beskeden eksportvækst på 2,3 procent fra anden til tredje kvartal 2014. Denne flotte eksportfremgang på ITEK-området skyldes derfor ikke, at økonomierne buldrer derudaf på vores eksportmarkeder.
Originalartikelen: http://itek.di.dk/Aktuelt/Nyheder/pages/...
Kilde: Dansk Industri - http://www.di.dk