23948sdkhjf

Danske teleinvesteringer styrtdykker

De danske teleselskabers investeringer i bedre mobildækning og hurtigere bredbånd er faldet markant gennem det seneste år, viser en opgørelse fra Erhvervsstyrelsen.
Faldet sker på et tidspunkt, hvor borgere og virksomheder mere end nogensinde har brug for hurtige forbindelser med tilstrækkelig kapacitet. Det skriver DI Itek.

- Det er bekymrende tal. Ikke kun for telebranchen, men også for resten af erhvervslivet. For hvis investeringslysten falder, kommer de hurtigere og bedre bredbånds- og mobilnet ikke lige så hurtigt ud til borgere og virksomheder, siger Adam Lebech, branchedirektør i DI ITEK, der er DI’s branchefællesskab for it-, tele-, elektronik- og kommunikationsvirksomheder.

Investeringerne er på et år faldet med over 8 pct. Samtidig oplevede televirksomhederne fald i omsætningen på 7,5 pct. og fald i beskæftigelsen med 3,7 pct.

I kroner og ører er investeringerne faldet fra 9,8 mia. kr. i 2008 til 5,5 mia. kr. i 2014. Det er baggrunden for, at DI i dag lancerer et nyt udspil med 11 konkrete forslag til, hvordan regeringen kan hjælpe investeringerne på vej.

Behov for kursskifte
DI foreslår blandt andet, at politikerne klart afviser internetskat, at afskrivningsreglerne for infrastruktur tilpasses, og at der satses mere på telemedicin.

- Vi har behov for et politisk kursskifte. Ikke ved brug af statslige penge. Men ved, at politikerne gør det lettere at investere. Hvis vi skal vinde det tabte tilbage, skal der handling til, siger Adam Lebech.

De faldende investeringer bekymrer DI, fordi hurtigt bredbånd og gode mobilforbindelser er en forudsætning for et innovativt og produktivt erhvervsliv, som hurtigt er i stand til at omstille sig til nye behov i markederne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079