23948sdkhjf

Risø får supercomputer

En supercomputer, der i løbet af efteråret bliver opstillet på Risø Campus, bliver blandt verdens 100 største.
Computeren skal indgå i den europæiske forskningsstruktur ELIXIR, som har til opgave at hjælpe forskere med at lagre og analysere de hastigt voksende mængder af data om levende organismers biologi, så de kan blive klogere på fx, hvordan sygdomme hænger sammen og er koblet til bestemte gener, eller hvordan man skal ændre bakterier, så de bliver til den perfekte bioteknologiske cellefabrik. Det skriver DTU på sin hjemmeside.

Supercomputeren får en hukommelse på 7,5 petabyte, og den bliver placeret i den nordlige del af Risø Campus, hvor man har ryddet en plads på 3.500 kvadratmeter. Selve computeren kommer til at fylde 800 kvadratmeter og bruger 1 MW strøm.

Computeren ankommer i starten af oktober 2014 i to præfabrikerede containere udstyret med det hotteste inden for chip-køling.

- CPU’erne bliver kølet med vand, der skylles direkte ind på dem og derefter via varmepumper sendes videre ind i fjernvarmesystemet, så varmen kan udnyttes. Allerede med disse første servermoduler vil Risø Campus være næsten 100 procent opvarmet med overskudsvarme fire måneder om året, og det bliver jo kun bedre i takt med, at sitet udbygges, fortæller chefkonsulent Peter Løngreen fra DTU Systembiologi, på hjemmesiden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094