23948sdkhjf

Invisio har bugnende ordrebøger: - Nu er det tid til at høste

Da den danske leverandør af militære kommunikationssystemer Invisio tidligere på året fremlagde årsrapport for 2021, var det med fremgang på toppen og et dyk på bundlinjen.

Den tendens ser umiddelbart ud til at fortsætte i 2022, hvor virksomheden i tredje kvartal omsatte for 195 millioner SEK mod 143 året før. Efter årets tre første kvartaler ligger resultatet på 1,8 millioner SEK mod 13,2 millioner SEK sidste år.

På trods af den fortsatte tilbagegang på bunden er CEO Lars Højgård Hansen godt tilfreds med Q3 og året indtil videre, lyder det i en pressemeddelelse.

- Tredje kvartal var stærkt. Ordreindgangen voksede med mere end 75 procent sammenlignet med samme kvartal i fjor. For første gang har ordreindgangen over de foregående 12 måneder rundet 1 milliard SEK resulterende i en rekordfyldt ordrebog. Salget voksede med mere end 35 procent på trods af, at leveringskapaciteten blev hindret af komponentforsinkelser, om end situationen gradvist bliver forbedret, siger Lars Højgård Hansen.

Skal høste på investeringer

Da sidste års regnskab kom, lød det, at bundlinjedykket var et produkt af investeringer i virksomheden.

- I 2021 byggede vi et stærkere Invisio. Nu gearer vi op, sagde Lars Højgård Hansen i den forbindelse.

Det har ikke kunnet mærkes på indtjening samlet set i årets første tre kvartaler, men i Q3 gik de godt 16 millioner frem på bunden sammenlignet med sidste år, og ifølge Lars Højgård Hansen ser det også lovende ud for resten af året.

- Som resultat af ordrebøgerne og den nuværende markedssituation bliver salget efter vores mening stærkt i årets sidste kvartal og i begyndelsen af 2023. Nu er det tid til at høste på vores seneste års investeringer i produkt-porteføljen og salgsorganisationen, siger han.

 

Om Invisio

  • Etableret i København i 1999 og børsnoteret i 2004 på Nasdaq i Stockholm.
  • Beskæftigede 90 medarbejdere i 2020.
  • Leverer til militære enheder i blandt andre USA, Storbritanien, Canada, Australien og Danmark.

Kilde: Invisio

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219