23948sdkhjf

Højtalerproducent i trecifret milliontab

Endnu engang må Dynaudio se bundlinjen gå i rødt

Knapt 117 millioner kroner.

Så meget tabte Skanderborg-baserede Dynaudio i et 2023, hvor kundernes appetit på high-end produkter blev dæmpet af en sløj økonomi.

Det viser et nyt årsregnskab fra den kinesisk-ejede højtalerproducent.

Dermed er 2021 fortsat det eneste år med plus på bundlinjen, efter en underskudsstime i 2014 tog sin begyndelse, og siden har ledt til et samlet tab på mere end 600 mio. kr. for virksomheden.

Og årets resultat er da heller ikke et, der har ført til jubel på direktionskontoret. Af årsrapporten kan man læse, at resultatet både betegnes som utilfredsstillende og ude af trit med forventningerne til året, der lød på et overskud på 88 mio. kr.

”Målet blev ikke mødt grundet udviklingen i den generelle økonomiske situation, der førte til lavere efterspørgsel efter high-end produkter, som Dynaudio producerer,” skriver ledelsen i sin beretning, hvor det desuden fremhæves, at året bød på nedskrivninger på lager samt udviklingsprojekter for i alt 16,3 mio. kr.

Om Dynaudio denne gang får mere held med at spå om fremtiden, er endnu uvist, men i fald det bliver tilfældet, er højtalerproducenten midt i endnu et underskudsår. I årsrapporten lyder det således, at virksomheden forventer at gå ud af 2024 med et driftsresultat (EBITDA) på - 48 mio. kr., mens der efter skat forventes et tab på bundlinjen på 60 mio. kr.

”Dette er primært drevet af den generelle tilbageholdenhed, kunder viser mod at købe high-end produkter i en periode med usikkerhed i verdensøkonomien, samt investeringer i en omkostningsbase, der skal understøtte ambitionen om langsigtet vækst,” lyder det i ledelsens beretning.

DYNAUDIO A/S
Regnskabsår 2023 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 40,0 89,8 125,3
Resultat af primær drift -114,8 -48,1 8,3
Resultat før skat - -43,7 14,3
Årets resultat -116,6 -43,7 14,2
Balancestatus 329,7 413,9 414,2
Egenkapital 157,3 274,0 316,3
Antal ansatte 163 196 223
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079