23948sdkhjf

Dansk ultralydsscanner i særklasse

DTU Elektro og Prevas har i samarbejde bygget verdens største ultralydsscanner.
Syv års udviklingsarbejde har foreløbig nået sin kulmination med verdens største ultralydsscanner.

- Der findes ikke forskningsscannere andre steder med så mange kanaler og heller ikke andre forskningsscannere, der er så fleksible som denne her. Der findes andre forskningsscannere, men de kan ikke behandle en tilsvarende datamængde eller indeholder samme processeringskraft, så den er en størrelsesorden større, end det der findes, siger professor på DTU Elektro dr.techn. Jørgen Arendt Jensen til Elektronikbranchen.dk.

Ultralydsscanneren vil kunne give både skarpere, hurtigere og mere komplette billeder.

Udover DTU Elektro og Prevas har også medico-virksomheden BK Medical og Rigshospitalet været med i udviklingsarbejdet, som er blevet støttet af Højteknologifonden og Forskningsrådet for Teknologi og Produktion.

Netop BK Medical har store forventninger til en kommercialisering af teknologien. Virksomheden har blandt andet brugt scanneren til at udvikle en teknik, der kan måle blodets hastighed og strømning i kroppen, og administrerende direktør Jesper Lomborg forventer, at denne teknologi vil kunne sendes på markedet inden for en overskuelig fremtid.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073