Corona rammer jysk højtalerproducent: Nu forventer de underskud
Højtalerproducenten Dantax skruer nu ned for forventningerne til regnskabsåret 2019/20.
Sådan lyder det i en selskabsmeddelese sendt ud fra Dantax' administrerende direktør Peter Bøgh Jensen.
Årsagen til nedjusteringen er corona-virusset, som virksomheden forudser kommer til at have betydning for bundlinjens størrelse.
Tidligere hed forventningerne et resultat før finansielle poster i niveauet 0-1 million kroner efter skat.
De forventninger er nu justeret ned til et underskud på 1 million kroner.
- Forventningerne er forbundet med stor usikkerhed og afhænger af udviklingen i COVID-19. Situationen vurderes løbende, og der er igangsat tiltag til reduktion af omkostningerne, herunder hjemsendelse af medarbejdere, fremgår det af en selskabsmeddelelse sendt ud fredag.
Fra minus til plus
Corona er i den gang dårlig nyt for Dantax, der i første halvår af regnskabsåret 2019/20 formåede at komme ud med et plus på bundlinjen på knap tre millioner kroner sammenlignet med minus 2,5 millioner kroner i første halvår 2018/19.
Nu ser det altså ud til, at overskuddet for hele 2019/20 bliver ædt op af corona-virus.
Artiklen er en del af temaet Corona-virus.