23948sdkhjf

Ambu tæt på milliarden

Både i USA og Europa har Ambu haft et flot år med vækstrater over markedsgennemsnittet.
Koncernens nettoomsætning blev i 2009/2010 på 939,7 mio. kr., hvilket er en stigning på 7,2 % i forhold til omsætningen på 876,9 mio. kr. i 2008/2009.

Specielt det amerikanske marked har udviklet sig godt for Ambu i 2009/2010 med en vækst på 11 %. Omsætningen i Europa steg med 6 %. Her gik det bedst i Sydeuropa med en vækst på 8 %. I Centraleuropa voksede Ambu med 6 %, i Vesteuropa med 2 % og i UK med 7 %.

Stigende overskud
- Trods en aftagende markedsvækst på de europæiske markeder har Ambu fortsat den positive udvikling på de fleste af markederne. Organiseringen i større salgsregioner, som blev gennemført sidste år, bærer frugt. Vi har ad denne vej sikret en bedre udnyttelse af vores salgsressourcer og supportfunktioner. Den vækst, Ambu har opnået i Europa i det forløbne år, er væsentlig højere end markedsvæksten, siger koncernchef Lars Marcher.

Ambus bruttoresultat steg med 10,8 % fra 460,6 mio. kr. til 510,5 mio. kr., og resultatet før skat og efter særlige poster udgjorde i 2009/2010 116,1 mio. kr. mod 73,7 mio. kr. i 2008/2009, svarende til en stigning på 57,5 %.

I 2010/2011 satser man stadig på at runde en omsætning på 1 mia. kr. I alt kalkulerer man med en vækst i omsætningen på 3 % - dog varierende i de forskellige regioner. Markedsvæksten i Europa vurderes at ligge på 0-3 %, i USA på 3-5 % og på Emerging Markets på 5-7 %. Resultat før skat ventes at lande på 130 mio. kr. i 2010/2011.
Læs mere om: Ambu
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078