Århus-ingeniører udvikler miniaturesensor til hjertemålinger
I tæt samarbejde med hjertekirurger fra Århus Universitetshospital i Skejby har ingeniører fra Ingeniørhøjskolen i Århus udviklet en 5 millimeter lang miniaturesensor.
- Med den nye sensor kan vi for første gang måle hjertemuskulaturens påvirkning på indopererede biologiske hjerteklapper. Målingerne kan bruges til at videreudvikle de kunstige hjerteklapper, så de får en længere holdbarhed end de 20-30 år, som de typisk holder i dag, siger lektor Peter Johansen fra Ingeniørhøjskolen i Århus.
Biologiske hjerteklapper indopereres i patienter, hvis hjerteklapper ikke længere har den ventilvirkning, der sikrer, at blodet uhindret flyder de rigtige veje i hjertet. Hjerteklapperne fremstilles primært af hjerteklapper fra grise og anvendes på grund af den begrænsede holdbarhed på 20-30 år primært til patienter over 65 år.
Opereres fast på hjerteklapperne
Hidtil har det ikke været muligt at foretage detaljerede målinger af påvirkningerne på de indopererede hjerteklapper, fordi selv de mindste sensorer har påvirket måleresultaterne på grund af deres stivhed.
Den nye sensor er imidlertid bøjelig og kan opereres fast direkte på hjerteklapperne, hvilket giver en minimal påvirkning. Dermed kan den nemlig følge hjertets bevægelser, hvilket giver mulighed for langt mere præcise målinger.
- Det vil være et stort spring inden for udviklingen af biologiske hjerteklapper, når vi får adgang til retvisende målinger. Med afsæt i måleresultaterne håber vi at kunne udvikle hjerteklapper, der holder længere end de eksisterende og dermed giver mindre risiko for komplikationer, hvilket vil øge hjertepatienternes livskvalitet, siger Peter Johansen.
Lavet af silikone og sølv
Den nye sensor er 5 millimeter lang og lavet af et specielt materiale bestående af en silikonemembran med et dobbelt sølvlag på, som firmaet Danfoss Polypower har udviklet. Målesensoren er indtil videre udviklet som prototype, og næste skridt er at teste den på grisehjerter, der minder meget om det menneskelige hjerte.
- Vi har store forventninger til målesensoren, og vi ser frem til at komme i gang med at teste den i praksis. Der er store kræfter på spil i det menneskelige hjerte, og jo bedre vi kan måle dem, jo bedre kan vi designe kunstige hjerteklapper, der kan tackle kræfterne og dermed holde længere, siger Peter Johansen.
Når målesensoren er klar, skal den bruges af undervisere og studerende på Ingeniørhøjskolen i forbindelse med studieprojekter og udviklingsprojekter, der ligger i krydsfeltet mellem teknologi og kirurgi. Ingeniørhøjskolen har i mange år arbejdet tæt sammen med Århus Universitetshospital, Skejby om udvikling af hjerteteknologier.
Kilde: Ingeniørhøjskolen Århus
