Sony-chef taget som gidsel af franske ansatte
En række utilfredse medarbejdere på Sonys fabrik i Pontox sur l’Adour i Frankrig brugte i sidste uge særdeles hårdhændede metoder i kampen for bedre rettigheder.
De to chefer blev ganske enkelt låst inde på fabrikken natten over, mens vejen dertil blev blokeret med træstammer. Medarbejderne valgte dog atter at frigive de to næste morgen, efter at de var blevet lovet en ny forhandlingsrunde om fratrædelsesvilkårene.