Sorte udsigter for RTX Telecom
Den nye strategi i RTX Telecom tager længere tid at implementere end forventet, og derfor har virksomheden valgt at nedjustere forventningerne.
På baggrund af de skuffende tal har virksomheden valgt at nedjustere forventningerne til hele regnskabsåret, så der nu regnes med en årsomsætning på 200-240 mio. kr. og et underskud før skat på 50-70 mio. kr.
- Ved indgangen til 2006/07 var der forventning om, at RTX Telecom-koncernen i løbet af regnskabsåret atter ville vise vækst i salget. Denne forventning er ikke blevet indfriet i 1. halvår af 2006/07, og koncernens ledelse har måttet konstatere, at aktivitets- og driftsudviklingen i det forløbne 1. halvår af regnskabsåret 2006/07 har været utilfredsstillende. Koncernens drift har blandt andet været præget af fortsat høje udviklingsomkostninger og forsinkede salgsindtægter i forhold til forventninger og de lagte planer, hedder det i virksomhedens halvårsrapport.
Kilde: Københavns Fondsbørs