23948sdkhjf

Jysk EMS'er udvider: - Vi kan producere elektronik i Danmark mange år ud i fremtiden

Den aarhusianske EMS'er Styromatic har stadig stor tiltro til deres elektronikproduktion i Brabrand.

Derfor har netop lavet den største enkeltstående investering i virksomhedens historie med spritny produktionslinje, og det betyder, at Styromatic står endnu stærkere i det konkurrenceprægede EMS-marked.

- De her investeringer betyder, at vi i princippet ikke behøver sende ting til udlandet. Vi er stålsatte på at fortsætte med at producere elektronik her i Danmark og er derfor også i gang med at investere yderligere i blandt andet robotteknologi. Vi er overbevist om, at vi med disse investeringer kan producere elektronik i Danmark rigtigt mange år ud i fremtiden, siger produktionschef hos Styromatic, Anders Hamborg-Petersen, i en pressemeddelelse.

Måtte investere for at følge med

Den nye produktionslinje består af tre sideordnede pick-and-place-maskiner, der øger Styromatics kapacitet, styrker sporbarheden og samtidig åbner op for automatisk montage af større komponenter, der ellers tidligere skulle håndmonteres.

Med flere års øget efterspørgsel har det været en nødvendighed for EMS'eren at investere for at kunne følge med.

- Vi havde brug for højere kapacitet. Men uden at gå på kompromis med vores fleksibilitet. Tidligere havde vi den udfordring, at vi havde henholdsvis en ny og en gammel maskine på hver sin linje, så det var svært at få vores software til at køre ordentligt. Takket være de nye maskiner kører begge linjer nu på den samme platform og den samme software, hvilket sikrer bedre planlægning og mulighed for at indføre en meget højere grad af sporbarhed i vores produktion, lyder det fra Anders Hamborg-Petersen.

Ifølge Anders Hamborg-Petersen er investeringen i Brabrand dog ikke et udtryk for, at de helt opgiver udlandet.

For udover fabrikken i Aarhus råder Styromatic over en fabrik i Thailand, der beskæftiger cirka 170 medarbejdere. Her produceres der typisk større volumener, mens prototypeproduktion, små og mellemstore serier samt box-build-montage, test med videre foregår på den danske fabrik, og det er altså kapaciteten her, man nu har øget.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079