23948sdkhjf

Ny udvikling i Meew-sag: Direktør kan stå over for erstatningskrav og konkurskarantæne

Sidste kapitel er endnu ikke skrevet i sagen om danske Meew, der på kort tid gik fra at være tæt på en børsnotering til at falde dybt og gå konkurs.

Direktøren i foretagendet, Armin Kavousi, blev afsløret i blandt andet at have løjet om sit CV, og det viste sig, at flere tal i Meew var oppustede, og det fik investorerne til at trække sig.

Nu kan forårets hændelser i virksomheden koste dyrt for Armin Kavousi, for der er grundlag for både et erstatningskrav og en konkurskarantæne for direktøren. Det skriver Børsen.

Avisen har set en redegørelse fra kurator i Meew-konkursboet, Per Astrup Madsen. Han kalder måden, hvorpå selskabet blev drevet op til konkursen, for "groft uansvarlig".

Grundlaget for, at der ifølge kuratoren kan rejses sager om konkurskarantæne og erstatningskrav, er, at Meew efter sigende har oppustet selskabets omsætning gennem en længere periode.

Blandt andet har tre personer på fire dage registreret og faktureret 900 timer på en enkelt sag - uden de er registrerede som ansatte i Meew.

"Det er kurators umiddelbare opfattelse, at tidsregistreringerne er fiktive og har haft til formål kunstigt at forøge omsætningen," skriver kurator Per Astrup Madsen i redegørelsen ifølge Børsen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266