23948sdkhjf

Nyt Shape Robotics-opkøb kan vise vejen til nyt stormarked

Onsdag offentliggjorde Shape Robotics sin intention om et opkøb af den polske EdTech-virksomhed Skriware for et beløb i intervallet 43-48 mio. kr.

Polske Skriware blev grundlagt i 2015 og har opnået anerkendelse for deres alt-i-et uddannelsessæt, der blandt andet inkluderer en 3D-printer, en uddannelsesrobot og en akademiplatform.

I kraft af befolkningens størrelse og det store fokus på digital uddannelse har Polens EdTech-marked ifølge André Fehrn, CEO for Shape Robotics, potentiale til at matche eller endda overgå Shape Robotics nuværende største marked, Rumænien. Topchefen vil i høj grad bruge de erfaringer som er blevet høstet i Rumænien i åbningen af det modne polske marked.

- De opkøb, vi foretog i Rumænien, sikrede os den vigtige lokale repræsentation og tillid i markedet og kickstartede Shape Robotics succesfulde indtog i Rumænien. Uden en smidig og effektiv lokal organisation er det svært at vinde store ordrer, som den kæmpe rammeaftale til en værdi på 223 mio. kr. som vi lige har modtaget fra NOD i Rumænien. Derfor er det en klar strategisk fordel, at vi har en stærk repræsentation i Polen. Nu kan vi iværksætte vores globale partnerskaber og internationale distributionspartnere og vinde en langt større markedsandel, end hvis vi skulle forsøge at omfavne det polske marked udefra, så at sige, siger André Fehrn.

Den rette vej ind

Væksten i EdTech-sektoren i Polen er drevet af stigende anvendelse af teknologibaserede værktøjer i uddannelsesinstitutioner, et levende start-up-økosystem og en omfattende statsstøtte til uddannelsesprojekter relateret til EdTech, lyder det fra Shape Robotics.

Etableringen af fremtidige laboratorier i uddannelsessektoren er støttet af offentlige midler og giver betydelige muligheder for Shape Robotics, der nu med Skriware får en fod indenfor i et land med 38 mio. indbyggere. Til sammenligning bor der i Shape Robotics nuværende største nationale marked, Rumænien, godt 19 mio. indbyggere.

- Integrationen af Skriwares produkter, team og salgsstrategier vil bidrage til Shape Robotics’ langsigtede vækst og succes. Opkøbet af Skriware åbner en mulighed for at udvide vores produktsortiment, styrke vores salgsorganisation, udvide vores rækkevidde og øge vores salg og indtjening, siger Jeppe Frandsen, bestyrelsesformand Shape Robotics.

- Vi har ledt efter den rette vej ind til det polske marked og vidste, at vi havde et begrænset vindue til at finde en indgang til dette attraktive marked. Derfor er det helt afgørende for vores vækst i Polen, at vi har fundet et velfungerende selskab, der i høj grad kan sammenlignes med vores egen produktportefølje. Med Skriware udvider vi vores samlede organisation med helt afgørende salgs- og distributionsmuligheder, og vi er i en god position til at byde ind på de store udbud, som offentliggøres over det næste stykke tid, siger CEO André Fehrn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141