23948sdkhjf

Circle Consult indtrådt i Dansk Elbil Alliance

Circle Consult er indtrådt i Dansk Elbils Alliance for at bidrage til udvikling af infrastrukturen til opladning af fremtidens elbiler.
For at bidrage til udviklingen af en bedre, billigere og mere intelligent infrastruktur til opladningen af fremtidens elbiler er Circle Consult indtrådt i Dansk Elbils Alliance. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

- Der har i de seneste par år været en stigende interesse og et generelt voksende marked indenfor Green Tech. Energisektoren, og ikke mindst transportsektoren står overfor betragtelige udfordringer, hvis klimamålsætningerne skal indfries. Dette stiller naturligvis stadigt større krav til el-produktion, el-transmission, distribution og styring af el-forbruget hos slutbrugeren, skriver Circle Consult bl.a. i pressemeddelelsen.

Adm. direktør, Lauge Rønnow, siger om alliancen:

- Circle Consult har gennem en årrække arbejdet med power elektronik, måleteknik, kommunikation og Green Tech. Det er således et helt naturligt skridt for os at indtræde i Dansk Elbil Alliance og stille vores ekspertise til rådighed. Det er vores ambition at bidrage til udviklingen af en bedre, billigere og mere intelligent infrastruktur til opladningen af fremtidens elbiler, og udviklingen af fremtidige komponenter i elnettet, udtaler han.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078