Vindmølle-iværksætter med vokseværk
Århus-virksomheden Wind Nordic vil mangedoble både omsætning og medarbejderstab i de kommende år.
- Vi arbejder med belastning af møllen, aerodynamik og kontrol. I et samspil mellem de tre faktorer drejer det sig kort og godt om at få så meget energi ud af vindmøllerne som muligt i forhold til møllens pris, siger Jan Lind til avisen.
250 medarbejdere om tre år
Og det har været en kæmpe succes for de to at få foden under eget bord. I dag er virksomheden allerede vokset til 16 medarbejdere, og egenkapitalen er efterhånden på 2,5 mio. kr.
Men her stopper eventyret ikke, for Jan Lind forventer, at Århus-virksomheden i 2012/2013 runder en omsætning på 25-30 mio. kr. og i 2013/2014 50 mio. kr.
Også på medarbejdersiden ventes tingene at eskalere. De nuværende 16 skal gerne blive til 50 i 2014, og lykkes det at opbygge en koncern med udenlandske datterselskaber, forventer Jan Lind, at Wind Nordic beskæftiger 200-250 medarbejdere om to-tre år.
Jan Lind og Bo Rohde Jensen ejer hver 40 procent af Wind Nordic, mens de resterende 20 procent ejes af de tre ledende medarbejdere; Søren Hjort, Søren Dalsgaard og Keld Stefan Pedersen.