23948sdkhjf

Ericsson æder tab på 8 milliarder

Den svenske mobil-koncern nedskriver værdien af sin andel i joint venturet ST-Ericsson.
Tabet på de 8 mia. svenske kr. bogføres i fjerde kvartal 2012, og det består hovedsageligt af nedskrivninger af aktiver i Ericssons andel af ST-Ericsson, som er et joint venture med STMicroelectronics.

Samtidig meddeler Ericsson, at man ikke agter at købe STMicroelectronics andel af det fælles joint venture. STMicroelectronics meddelte tidligere på måneden, at man vil stoppe som medejer af joint venturet, og ved den lejlighed fastslog Ericsson, at man stadig har stor tro på den teknologi, man har leveret til det fælles foretagende.

Derfor vil den svenske koncern fortsat forsøge at undersøge forskellige strategiske muligheder for ST-Ericsson. Det vurderes, at det vil koste ca. 3 mia. svenske kr. i 2013 at gennemføre disse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062