23948sdkhjf

Ericsson fyrer 1.500

Telekom-koncernen skærer hårdt ned på sine aktiviteter i Sverige.
De ansatte i Ericssons afdelinger i Sverige blev i dag informeret om et omfattende rationaliseringsprogram. Det betyder, at i alt 1.550 stillinger skal skæres væk i Sverige.

Afskedigelserne kommer til at berøre alle Ericssons svenske afdelinger med undtagelse af afdelingerne i Falun, Hudiksvall, Kalmar og Katrineholm. Samtidig berøres alle jobtyper inklusiv salg, administration, udvikling og produktion.

- Det er naturligvis en svær besked, vi i dag giver vores ansatte i Sverige. For at sikre at vi fortsat kan gennemføre vores strategi, bibeholde vores markedslederskab, investere i forskning og udvikling og møde vores kunders behov, må vi kontinuerligt drives effektivt og sænke vores omkostninger. Det drejer sig om at sikre vores fremtidige konkurrencekraft, siger personalechef Thomas Qvist.

Forretningsenheden Networks bliver mest berørt af nedskæringerne, der dog rammer bredt i alle afdelinger. Geografisk kommer det især til at gå ud over Stockholm, der mister 1.000 stillinger, men der skal også afskediges i Borås, Göteborg, Karlskrona, Kumla, Linköping, Luleå, Lund og Malmö.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099