23948sdkhjf

Ny teknologi skal reducere elregningen

Den nye teknologivirksomhed Greenwave Reality vil med ny grøn teknologi hjælpe forbrugerne til at spare på energien i hjemmet.
Brødrene Peter Wilmar Christensen og Martin Manniche vil med deres nye virksomhed Greenwave Reality leverer løsninger, som giver forbrugerne mulighed for at overvåge og styre deres elforbrug i hjemmet helt ned til den enkelte lampe, så de sparer energi og får en mindre elregning. Det skriver Børsen.

- Det, at folk begynder at have forståelse for, hvad de bruger af energi, betyder, at de sparer på energien. Fuldstændig lige som, at hvis man i sin bil kan se, hvor langt man kører på literen, så begynder man at trykke lidt mindre hårdt på speederen, siger Peter Christensen til Børsen.

Han stiftede i 2008 Greenwave Reality sammen med sin bror Martin Manniche og hans kone Milla Maniche. Den unge virksomhed leverer komponenter til energistyring i private hjem til over 30 kunder, som består af store energielselskaber, blandt andre britiske Eon, hollandske Nuon og svenske Fortum. Det skriver Børsen.

Begejstrede for teknologien
Selv om energiselskaberne med den nye teknologi sælger mindre strøm til de forbrugere, der har installeret teknologien, så oplever Greenwave Reality ifølge avisen begejstring fra energiselskaberne, der gerne vil tilbyde teknologien til sine kunder.

- På grund af den konkurrence, der er mellem selskaberne i dag, hvor forbrugerne kan skifte fra et selskab til et andet, prøver de at finde nogle ting, der kan fastholde kunderne. Og hvis man skal give en skarp pris til en kunde, så er det sjovere at hjælpe kunden med at spare strøm end at give rabat på det, man leverer, siger Peter Christensen til Børsen.

På sigt er det dog planen, at elforbrugerne selv skal kunne købe delene udenom energiselskaberne.

Herhjemme tester elselskabet Seas-Nve i øjeblikket løsningen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078