23948sdkhjf

Fusioner og opkøb på vej i medicobranchen

Nye krav fra myndighederne og et stigende prispres vil betyde flere opkøb og fusioner i medicobranchen. Det mener ekspert i branchen.
Ekspert i medicobranchen og partner i Ernst & Young, Benny Lynge Sørensen, vurderer, at medicobranchen står overfor et udskillingsløb, fordi prispresset og myndighedskravene vil vokse i den kommende tid. Det skriver EPN.dk.

- Koncentration og konsolidering er bestemt et emne i branchen som følge af det stigende pres på marginer og øgede regulatoriske krav, men faktisk sker konsolideringen ikke helt så hurtigt, som vi havde ventet. Det skyldes formentlig, at mange virksomheder fortsat er sunde med overskud og fornuftig likviditet, siger Benny Lynge Sørensen til EPN.dk.

De små er under pres
Men selvom konsolideringen går langsommere end forventet, vil den ske, for de små og de dårligst kørende vil blive presset, skriver avisen.

I dag står de tre største medicovirksomheder i landet - Coloplast, William Demant og GN Resound - for halvdelen af omsætningen blandt de 50 største virksomheder. Det viser en analyse, som Dansk Aktie Analyse har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten.

Ifølge avisen står flere selskaber da også parate til at opkøbe mindre medicovirksomheder.

- Det er en vigtig del af den fremadrettede strategi at skalere op og blive større og udnytte vore styrker på den måde, siger Lars Marcher til Epn.dk. Han er administrerende direktør i Ambu, som laver livredningsudstyr og engangsoperationsudstyr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079