23948sdkhjf

Dyre komponenter åd østjyders fortjeneste

Øget salg, tilbagegang på bunden og stigende omkostninger.

Det er overskrifterne for seneste regnskab hos Rønde-virksomheden PR Electronics, der netop har udgivet årsrapport for 2021/2022.

Virksomheden, der udvikler signalbehandlingsenheder til proceskontrol, voksede over 30 millioner til en omsætning på 368 millioner kroner, mens resultatet efter skat lød på 41 millioner kroner mod knap 52 millioner kroner året før.

I ledelsesberetningen kan ledelsen konstatere, at en række øgede udgifter har gjort indhug i indtjeningen.

- Tilbagegangen i årsresultatet er primært et udtryk for en tilbagegang i bruttofortjenesten grundet mangel på råvarer, der har resulteret i en kraftig stigning i indkøbspriser, samt højere salgs- og marketingudgifter, lyder det.

Ledelsen kalder videre resultatet for tilfredsstillende i lyset af føromtalte materialevanskeligheder og hæfter sig ved omsætningsfremgangen.

- På trods af den udbredte varemangel formåede vi at vokse på omsætningen ved at bruge mæglere til at skaffe komponenter samt ved at re-designe produkter til at anvende alternative komponenter, skriver ledelsen.

PR Electronics tilføjer, at de fortsat har meget at se til og ved regnskabsårets udgang havde en ordrebog på 150 millioner kroner. Det, kombineret med en række interne spareprocesser, giver håb for et stærkt 2022/2023.

- Virksomheden forventer at fortsætte på vækst-stien. Øget indtjening er forventet gennem fortsat optimering af interne værdikæder, herunder indkøbs- og produktionsoptimering, og en forbedret varemangel-situation, lyder det i årsrapporten.

PR Electronics A/S
Regnskabsår 2021/2022 2020/2021
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 368,1 337,6
Bruttofortjeneste 196,1 204,3
Resultat af primær drift 52,8 63,9
Resultat før skat 50,4 64,0
Årets resultat 41,1 51,2
Balancestatus 343,6 302,9
Egenkapital 186,7 196,9
Antal ansatte 194 200
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: pr electronics
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.415