23948sdkhjf

Elmatica sætter ny omsætningsrekord

Det danske datterselskab er nu det tredje største i hele koncernen efter et succesfuldt 2011 med en fremgang på 50 procent.
Fremgangen fortsætter for Elmatica ApS, som i 2011 havde en fremgang i salget på 50 procent og dermed satte ny omsætningsrekord.

Det danske datterselskab er dermed det tredje største i koncernen med over 150 forskellige kunder på det danske marked.

Generelt går det også godt i koncernen, som har valgt at udnytte fremgangen til at styrke moderselskabet Elmatica i Oslo ved at ansatte tre nye medarbejdere fra trading- og printbranchen, som med henholdsvis 35, 22 og 12 års erfaring hver skal bidrage til at supportere og ekspandere salget med såvel kommerciel som teknisk rådgivning og problemløsning til kunderne.

Ambition om verdens bedste IT-løsning
Elmatica har også gennemgået forandringer efter ansættelsen af Didrik Bech som adm. direktør sidste efterår, hvilket har givet plads til en række nye initiativer.

- Et godt eksempel herpå er vores nye webbaserede ordre-/håndterings- og administrationssystem, kaldet ”Elmatica Complete” eller blot ”EC” blandt de ansatte. Det er udviklet og skabt fra bunden som et dedikeret optimeringsredskab i vores trading-koncept, siger Torben Hajslund, der er chef for koncernens danske selskab, og fortsætter:

- Grundideen med EC er at frigøre ressourcer gennem automatisering af rutiner og processer, således at web-værktøjet som ambition skal opnå status af verdens mest avancerede IT- tradingløsning inden for handel med print. På den måde får vi frigjort tid til at favne flere markeder og kunder i fremtiden, og på sigt placere os med lokal pan-europæisk forankring i alle stragegisk vigtige lande.

Atter til stede på E-12
Parallelt hermed har Elmatica ydermere introduceret en helt ny hjemmeside med både ny frisk tekst og grafisk indpakning.

Elmatica udstiller igen i år for femte gang på elektronikmessen E-12 i Odense den 11.-13. september, hvor de positive takter i Danmark forventes at genspejle sig i form af vanlig høj besøgsaktivitet fra mange nye som gamle printkunder på stand C-3054.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078