23948sdkhjf

Nordamerika fylder nu mest for ChemoMetec

Allerød-virksomheden Chemometec, der udvikler og producerer celletælleudstyr til medicobranchen, stormer frem på alle parametre.

I det nyligt offentliggjorte halvårsregnskab ses en omsætningsvækst på 58 procent til 209,8 millioner kroner, driftsresultatet (EBITDA) steg med 73 procent til 115,9 millioner kroner og markedsværdien var ved årsskæringen 14,5 milliarder kroner.

Driveren i den seneste periode har især været det nordamerikanske marked, hvor omsætningen i perioden voksede med 83 procent og nu samlet set bidrager med 58 procent af omsætningen.

- Udviklingen i første halvår har været særdeles tilfredsstillende, især i USA, hvor væksten har været historisk høj. Vi er meget stolte over den position, som vi har opbygget i USA over de seneste år, og vi har fået et rigtig godt fodfæste på det største marked for den type analyseinstrumenter, som vi tilbyder, siger Steen Søndergaard, CEO for ChemoMetec i en selskabsmeddelelse.

- Jeg hæfter mig selvfølgelig også ved, at vi har skabt den høje vækst i en tid, hvor både Covid-19 og de globale forsyningsproblemer er en del af hverdagen. Indtil videre har vi formået at håndtere disse udfordringer. I den kommende periode kan vores forretning dog stadig blive påvirket af udviklingen inden for disse områder, siger Steen Søndergaard.

Børsnoterede Chemometec er i øvrigt netop rykket en klasse op fra Midcap-segmentet til Large Cap-segmentet på Nasdaq Copenhagen. For at være i Large Cap skal en virksomheds markedsværdi overstige 1 milliard euro (ca. 7,5 mia.kr). 

Chemometecs markedsværdi udgør i dag som nævnt omkring 14,5 milliarder kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109