23948sdkhjf

Spirii sætter sejl mod Europa sammen med hollandsk ladeoperatør

Den danske eMobility-platform Spirii har lavet en samarbejdsaftale med den hollandske ladeoperatør PowerGo om at udrulle 15.000 ladestandere i løbet af de næste to år.

Det fortæller Spirii i en pressemeddelelse.

Netværket af ladestandere skal rulles ud i Frankrig, Holland, Tyskland, Skandinavien, Spanien, Belgien og Storbrittanien.

- Vi er ekstremt stolte af at rulle et så stort europæisk ladenetværk ud på vores platform sammen med PowerGo. Partnerskabet med PowerGo og den massive investering i et offentligt ladenetværk på tværs af landegrænser, vil sikre mere bekvem og attraktiv opladning til alle elbilister i Europa. At det bliver vores platform, der skal sikre de bedste brugeroplevelser, er en kæmpe milepæl på vores rejse mod at blive Europas førende eMobility-platform, siger Tore Harritshøj, CEO for Spirii.

Åben platform

PowerGo er et datterselskab af solenergiproducenten PowerField, og hollænderne vil stå for at etablere ladestationerne, som vil lade med strøm produceret på egne solcelleparker.

- PowerGos ambition er at etablere sig som en af Europas største ladeoperatører indenfor få år. Markedsledende og brugervenlig teknologi vil være nøglen til vores succes og i Spirii har vi fundet en partner og en platform, der sikrer disse kvaliteter og gør det nemt og sjovt at køre elbil, siger Jean-Louis Bertholet, administrerende direktør i PowerField.

Det kommende netværk vil være åbent for alle elbilister og blive en del af det europæiske roamingnetværk for at sikre bedre lademuligheder uanset kundeforhold.

Spirii har valgt en strategi, hvor man tilbyder også en åben ladeplatform for andre store virksomheder

- Danmark er langt fremme med investeringer i ladeinfrastruktur, men kontrakten med PowerGo tegner et godt eksempel på det store markedspotentiale, der ligger udenfor Danmark, et potentiale som reelt er helt usammenligneligt med Danmark. Vi kigger ind i et kæmpe væksteventyr indenfor de næste par måneder, fortæller Tore Harritshøj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062