Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til elektronikindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelsen eller på ledende poster i denne uge.
Carsten Tilm og Peter Balling er indtrådt i bestyrelsen hos CO2Light A/S i stedet for Nicklas Andre Brandrup og Bo Visby Carlsen (kilde: BIQ.dk).
CO2Light A/S beskæftiger sig med rådgivning, projektering, design, udvikling, produktion og salg af LED-produkter og -løsninger.
EFC A/S
Brian Thomas Rasmussen og Christina Gundelach Rasmussen er indtrådt i bestyrelsen hos EFC A/S i stedet for Jørgen Erik Burkal (kilde: BIQ.dk).
EFC A/S udvikler og producerer energistyringssystemer.
Electricon A/S
Marianne Bertelsen og Bo Østergaard Kruse er indtrådt i bestyrelsen hos Electricon A/S i stedet for Bent Kristian Winkler-Kristensen og Jesper Kjær Hansen (kilde: BIQ.dk).
Electricon A/S har specialiseret sig i at beskytte bygninger, vindmøller, installationer og maskiner imod skader og forstyrrelser forårsaget af lynnedslag og andre elektromagnetiske felter.
Lagercrantz A/S
Bengt Birger Lejdström, Sverige, er indtrådt i bestyrelsen hos Lagerkratntz A/S i stedet for Carl Niklas Fredrik Enmark, Sverige (kilde: Børsen).
Lagerkrantz er en svenskejet teknologikoncern med aktiviteter inden for elektronik, elektricitet og kommunikation.