23948sdkhjf

Finansdirektør forlader nordjysk IoT-virksomhed

Aalborg-virksomheden Seluxit, der udvikler hard- og software til IoT-løsninger, siger farvel til virksomhedens CFO, også kendt som finansdirektør.

Mille Tram Lux har meddelt bestyrelsen og direktionen, at hun opsiger sin stilling som CFO i Seluxit.

Hun fratræder, når der er fundet en god løsning for placering af ansvaret for økonomi og forretningsudvikling, forventeligt omkring årsskiftet.

Det oplyser virksomheden i en selskabsmeddelelse.

Mille Tram Lux har de sidste tre år udgjort en del af Seluxits ledergruppe og vil efter fratrædelse som CFO fortsætte som bestyrelsesmedlem i virksomheden.

- Jeg har valgt at søge nye udfordringer, primært af familiære årsager, og det er aftalt, at jeg forbliver i min stilling, indtil vi har en god løsning på plads, og overdragelsen er varetaget tilfredsstillende. Jeg vil gerne takke ledelse, bestyrelse og kollegaer for samarbejdet og ser frem til at give plads til nye kræfter og til fortsat at bidrage til Seluxit’s udvikling i min rolle som bestyrelsesmedlem, lyder det fra Mille Tram Lux.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078