23948sdkhjf

Elmatica opruster med nyansættelser

Et fremgangsrigt 2011 og en god start på det indeværende år får nu Elmatica til at styrke holdet med tre nyansættelser.
Elmatica opruster på medarbejdersiden med ansættelsen af Terje Pedersen, Stian Sagstuen og Torger Edland.

Ansættelserne sker som en direkte konsekvens af, at Elmatica har vundet flere nye kunder i 2011 samt haft en god start på 2012.

- Der er ingen tvivl om, at vi nu har et stærkere hold end nogensinde før, siger en glad daglig leder i Elmatica, Didrik Bech.

Tre rutinerede herrer
At kalde Terje Pedersen for ny mand i Elmatica er måske lidt af en tilsnigelse, da han tidligere har arbejdet otte år i virksomheden.

- At arbejde i et lille, professionelt og uafhængigt miljø med dygtige og engagerede mennesker, som brænder for det, de arbejder med, giver en varierende hverdag. Jeg er meget imponeret over, hvor mange nye kunder, Elmatica har fået i løbet af årene, og jeg glæder mig virkelig til at kunne være med på rejsen videre igen, siger han.

Torger Edland har arbejdet med salg og markedsføring af printkort i 12 år i forskellige stillinger som markedsansvarlig og daglig leder af Capinor og som ”Key account manager” i NCAB.

Stian Sagstuen har samlet set over 22 års erfaring med printkort fra produktionen hos Capinor, som indkøber hos Hadelandprodukter og så den stilling, han forlader som Technical manager” hos NCAB, hvor han har været de sidste fem år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094