23948sdkhjf

Børssuspenderede Waturu Holding skifter navn

Børssuspenderede Waturu Holding skifter nu navn til Green Impact Ventures. Det står klart efter en ekstraordinær generalforsamling tirsdag eftermiddag.

- Det nye navn afspejler bedre den strategi selskabet forfølger, og det er bestyrelsens forventning at investorer med det nye navn, får lettere ved at forstå selskabets forretningsstruktur, med ejerskab og drift af selskaber indenfor vandvarmer/renser-, akvakultur/dambrug- og medtech/medico-branchen, lyder begrundelsen fra selskabet.

Waturu-navnet vil dog leve videre i driftsselskabet Waturu Aps og som brand-navn på selskabets decentrale vandvarmer- og vandrensningsprodukter. 

Waturu Holding A/S fløj ind på Nasdaqs First North i 2019 med bruttoprovenu på 17,75 millioner kroner, og aktiekursen værdisatte en overgang virksomheden til omkring en milliard kroner. Da var aktien i kurs 88. Nu har den siden lillejuleaften 2020 været den suspenderet i kurs 4,35, mens Nasdaq undersøger selskabets compliance.

Friske penge i udsigt

For nyligt meldte Waturu Holding ud, at man nu sendte 100 vandvarmere til Uganda. I starten af januar meddelte Waturu, at man havde indgået en distributionsaftale med en afrikansk distributør, der skulle aftage 1000 enheder om måneden. 

Det skulle således være første gang, at Waturu leverer produkter. Waturu Holding A/S omsatte i 2020 for 0 kroner og i marts 2021 meddelte Waturu, at man var i likviditetsproblemer i forhold til at kunne levere på nyligt indgåede ordrer.

Derfor bad man aktionærerne om et ekstraordinært lån med meget givtig rente over 10 procent. Den mission lykkedes ikke umiddelbart, men i sidste uge offentliggjorde selskabet, at hovedaktionæren Greentech Investor Aps sammen med andre investorer var klar med et betinget investeringstilbud, der kan sikre Waturu/Green Impact Ventures mellem 14-20 millioner kroner i frisk kapital.

En af betingelserne i investeringstilbuddet fra Greentech Investor Aps, der i øvrigt er ejet af Merete Reedtz, mor til Toke Reedtz, administerende direktør i Waturu Holding, er at Nasdaq skulle give tilsagn om at ophæve suspenderingen af aktien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088