23948sdkhjf

Robotfirma i strategisk landvinding: Sender syge børn i skole

Shape Robotics er udvalgt til at fortsætte i fase 2 af Lungeforeningens nationale projekt, der skal gøre det muligt for hjemsendte børn med lungesygdomme at deltage aktivt i skolen.

Læs også: Robotfolk laver 600 procent omsætningsvækst og tjener for første gang på driften

Med Fable Connect fra Shape Robotics bliver børnene en større del af skoledagen, end med traditionel online undervisning. Hos Farum-virksomheden ser man aftalen som en god mulighed for at høste erfaringer i forhold til samarbejdet med en patientforening.

Disse erfaringer kan man tage med sig videre ud til patientforeninger i hele verden.

- Strategisk er det en god mulighed for os at lave den her type projekter. Både herhjemme og i udlandet. Der er rigtig mange børn derude, der ikke kommer i skole på grund af sygdom, siger David Johan Christensen, der er CEO for Shape Robotics

Det kommer til at åbne døre

I rapporten "Skolens tomme stole" fra Børns Vilkår og Egmont Fonden, kan man se, at 15 procent af skolebørnene på et år er fraværende i en måned på grund af sygdom.

Med Fable Connect kan børnene styre den lille robot hjemmefra. Selv bestemme, hvor man kigger hen. Rulle med ud i frikvarteret. Den mulighed får 20 børn nu i forbindelse med Lungeforeningens projekt.

- I første omgang er det 20 børn som vi hjælper i projektet,  men i de efterfølgende faser er det planen at hjælpe mange flere børn, lyder det fra David Johan Christensen.

- Vi sørger for at både skolerne, forældrene og børnene bliver klædt på til at udnytte robotterne på en god måde, siger David Johan Christensen. Projektets værdi udgør for Shape Robotics 240.000 kroner.

Læs også: Robotvirksomhed laver rekordomsætning

Selvom det er en tidskrævende opgave, så er det ekstremt vigtigt for Shape Robotics, at robotterne bliver implementeret optimalt. Derfor vil alle parter, lærere, forældre og børn, blive personligt instrueret i brugen af Fable Connect.

- Vores robotter er jo ret billige. De koster kun 2400 kroner. Vi kommer til at investere en masse tid i det her projekt, men det vil også komme til at åbne en masse døre for os i fremtiden, siger David Johan Christensen.

Shape Robotics blev noteret på Nasdaqs First North sidste sommer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.109