23948sdkhjf

Bestseller-ejer hælder penge i dansk atomkraft

Bestseller-ejer Anders Holch Povlsens investeringsselskab, Heartland, har postet et tocifret millionbeløb i Nørrebro-virksomheden Seaborg Technologies, der udvikler atomkraft. Det skriver Børsen.

Seaborg Technologies har siden 2014 arbejdet med udviklingen af en ny type atomkraftreaktor.

Essensen af Seaborgs teknologi er en ny type atomreaktor, der ifølge Troels Schönfeldt ikke kan eksplodere eller nedsmelte, fordi det radioaktive brændsel fastbindes i et salt, i stedet for en gas.

Derfor er man hos Heartland - som i fjor også investerede i Seaborg - glad for at være med.

- Vi har stor tiltro til Seaborg, både teknologisk og kommercielt, og vores investering kan naturligvis ses som væsentligt cadeau til de ambitioner, selskabet har, siger administrerende direktør i Heartland, Lise Kaae, til Børsen.

Der er stadig et stykke vej til den første reaktor kan være klar til at producere energi til husstande, men ambitionen er at kunne lancere den første kernereaktor i Sydøstasien i 2025.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066