23948sdkhjf

Siemens tjener milliarder på dansk vindmølle-forretning

Den danske del af vindmøllekoncernen kunne notere fremgang i 2010/2011. Væksten ventes at fortsætte i 2012.
Af regnskabet for Siemens Wind Power A/S, der dækker over de danske aktiviteter hos den tyske vindmølleproducent, fremgår det, at omsætningen i 2010/2011 nåede op på 19,569 mia. kr., hvilket svarer til en fremgang på 11,7 % sammenlignet med 2009/2010.

Driftsresultatet endte på 1,532 mia. kr. mod 1,789 mia. kr. i 2009/2010, og i samme periode faldt overskuddet før skat med 112,5 mio. kr. til 1,554 mia. kr.

Intensiveret konkurrence
Virksomhedens ledelse betegner resultatet som tilfredsstillende, og i 2011/2012 forventes væksten at fortsætte som følge af en høj ordrebeholdning og en ordreindgang, som minimum ventes at være på niveau med 2010/2011. Til gengæld ventes indtjeningen at komme under pres.

- Bruttomarginen på projekter, som eksekveres i 2011/2012 forventes at være faldende sammenlignet med tidligere år på grund af intensiveret konkurrence, skriver Siemens Wind Power i sit årsregnskab.

Samtidig forventer Siemens, at omkostningsniveauet stiger som følge af en fortsat udbygning af selskabet, og alt i alt ventes det at betyde et moderat fald i indtjeningen.

Regnskabstallene er kun gældende for den danske del af Siemens Wind Power, og på verdensplan er vindmølle-divisionens indtjening under betydeligt mere pres.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083