23948sdkhjf

Klar til ny udfordring med udendørs robotter

Navne: 57-årige Niels Jul Jacobsen var blandt stifterne af Mir - Mobile Industrial Robots, der i 2018 blev opkøbt af amerikanske Teradyne for 1,7 milliarder kroner. Siden arbejdede den rutinede robot-ingeniør for netop Teradyne og senest i en funktion, hvor han skulle rejse rundt og se på egnede robotvirksomheder med opkøb for øje.

Også her endte corona-pandemien med at have en finger med spillet. For Niels Jul Jacobsen kunne som alle andre ikke rejse ud.

- Jeg sad hjemme og kiggede i fire måneder og skrev rapporter, som ingen gad at læse. Jeg kedede mig, siger Niels Jul Jacobsen til Electronic Supply.

Løsningen på kedsomheden blev, at Niels Jul Jacobsen kontaktede Capra Robotics fra Hasselager ved Århus. En virksomhed, som han havde investeret i for år tilbage. De kunne godt bruge Niels Jul Jacobsens store erfaring og tilbød ham stillingen som administrerende direktør.

- Capra er nået til det punkt, hvor vi skal begynde at se på at kommercialisere vores teknologi. Det er et meget spændende arbejde, som jeg ser meget frem til, siger Niels Jul Jacobsen.

Capri Robotics udvikler robotter, der kan køre og fungere udendørs i al slags vejr. I første omgang udvikles en robot, der kan bruges til inspektion og overvågning. Virksomheden har et verdensomspændende patent på robottens kørestel, og man har selv udviklet alle dele af elektronikken, der styrer robotten.

Niels Jul Jacobsen keder sig ikke mere. Han er tilbage, hvor han har det bedst. Tæt på udviklingen af en ny robot.

- Jeg har været heldig at kunne arbejde med udvikling af robotter i over 30 år, og det er her, jeg har det bedst, siger Niels Jul Jacobsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094