23948sdkhjf

PR electronics ekspanderer i Kina

Elektronikkoncernen beholder fortsat produktionen i Danmark, men ønsker samtidig at ekspandere på det kinesiske marked.
Det kræver tilstedeværelse, hvis man ønsker succes på det kinesiske marked.

Sådan lyder budskabet fra Kim Rasmussen, adm. direktør i PR electronics, over for Børsen.

- Vi har forhandlere i 45 lande verden over, men må erkende, at hvis det virkelig skal batte noget, så må vi oprette et selskab og have vores egne sælgere og teknikere ansat. I Kina ligger omsætningen i øjeblikket på beskedne €400.000 til €500.000 om året – i 2015 skulle vi gerne nå op på €4 mio. Vi har ingen planer om at flytte produktion derud, men har en klar forventning om, at en solid position i Kina kan styrke organisationen i Danmark og bidrage med at opnå vores mål, siger han.

PR electronics afsætter kun 15 procent af produktionen til hjemmemarkedet, mens resten eksporteres til primært Europa.

Omsætningen skal øges med 67 procent
I alt har PR electronics otte datterselskaber i Kina samt øvrige datterselskaber i Sverige, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og USA.

Den primære produktion foregår dog stadig omkring det nyligt udvidede hovedkvarter i Rønde på Djursland.

- Hovedparten af vores produktion er automatiseret, så det er ikke billigere arbejdskraft, vi har brug for. Derudover er det netop vores styrke, at både indkøb, produktion og udvikling foregår under samme tag. Det giver os en omstillingsevne, der er påkrævet i den her branche, hvor alting går så stærkt, siger Kim Rasmussen.

Ifølge direktøren har PR electronics ambitioner om at øge omsætningen fra de nuværende €30 mio. til €50 mio. i løbet af bare tre år.

Læs også:
PR electronics udvider og skaber nye arbejdspladser
PR electronics fordobler overskud
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07