23948sdkhjf

HIN udvider porteføljen

Med agenturet Multi-Contact AG på porteføljen har HIN A/S fået mulighed for at distribuere konnektorer fra en international producent.
Multi-Contacts produkter er baseret på en innovativ kontaktteknologi, der er rettet mod flere applikationer lige fra en række testformål over industrielle konnektorløsning til multifunktionstermineringer

Multi-Contact AG er en schweizisk konnektorproducent, som hører til blandt de nyeste agenturer på HIN A/S’ program – og som i øvrigt har produktionsfaciliteter overalt i verden som Tyskland, Frankrig og Kina – ud over hjemlandet Schweiz selvfølgelig.

60 år på bagen
Konnektormarkedet er ekstremt kompetitivt, og der kræver en kombination af teknisk innovation og den præcisionsmekanik, som kendetegner schweiziske produkter. Det har Multi-Contact AG realiseret med den såkaldte Multilam-teknologi – hvilket betyder, at kontakten i termineringen mellem han- og hun-del er udført med en multilamel- og multikontaktkonstruktion, hvor guld-, sølv- eller nikkelpletterede berylliumkobberlameller sikrer en flerpunktet kontakt mellem stik- og bøsningsfladerne.

Med snart 60 år på bagen har Multi-Contact AG i høj grad slået sin position som kvalitetsproducent fast på markedet, men ud over sin innovative kontaktkonstruktion, så har den schweiziske konnektorproducent et anden kvalitet, nemlig et ekstremt bredt udvalg af konnektorprodukter med en betydelig spændvidde inden for applikationer lige fra testprodukter over industrielle termineringer til individuelt specificerede multifunktionskonnektorer.

Bedst kendt i Danmark
Ifølge HIN’s erfaringer er Multi-Contacts produkter bedst kendt på det danske marked inden for testløsninger og konnektorer til det fotovoltaiske marked (solceller til energiproduktion). Især det sidstnævnte område er i stærk vækst på det danske marked. Generelt kan
Multi-Contacts produkter opdeles i fem overordnede hovedkategorier:

Test- og måleudstyrsprodukterne omfatter stik, bøsninger, alligatornæb samt testledninger og testclips med diametre, som spænder mellem 0,5mm til 4mm.

Førende inden for stik til solenergisystemer
Multi-Contact er verdens førende leverandør af stik til solenergisystemer med et program, der både indeholder 1. generationsprodukter (MC3 – Ø3mm) og 2. generationsprodukter (MC4 – Ø4mm) af stik, bøsninger, diodebokse og fittings til indbyrdes konnektering af solcellepaneler.

Virksomhedens konnektorer til medicoapplikationer er et meget stærkt program til potentialudligning (POAG) i applikationer med stik, bøsninger og testledninger, der alle er certificeret efter DIN42802-1 og DIN42802-2, samt EKG-elektrodeclips til patientkontakt.

Multi-Contacts konnektorer til automationsmarkedet er især tiltænkt robotter og docking-formål. Det er et ret enestående program, der har bevist sin holdbarhed gennem hele virksomhedens historie.

Solidt gummi sørger for minimalt slid
Det femte og sidste hovedområde er de industrielle konnektorer, der er en meget stor gruppe af stik, bøsninger og specielle løsninger som konnektorer til motortest, gaffelstik, ministik, elværks-konnektorer samt mange flere specialiserede stiktyper.

Nyt på Multi-Contacts industrielle program er CombiTac serien, som er et byggesystem af konnektorer til overførsel af strøm, signal, luft, termokobling, fiberoptik og lignende funktioner, der bliver samlet i termineringer i enten paneler eller DIN-specificerede huse, så alle forbindelse uanset medium er samlet i samme konnektor. De elektriske forbindelser følger Multilam-konceptet, og alt er fikseret i solidt gummi, hvilket sikrer et minimalt slid på de enkelte konnektorer. Typiske bruger af CombiTac-produkterne er jernbaner og el-værker, men også andre industrielle formål kunne være oplagte til den kompakte og robuste teknologi.

Kilde: HIN A/S

Læs mere om: HIN
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081