Mermaid indgår aftaler med Q8 og SAS Flybussen
Displayproducenten udvider et eksisterende samarbejde og går for første gang ind på det norske busmarked.
Således har displayproducenten indgået aftaler med både Q8 og SAS Flybussen.
Q8
I tilfældet Q8 har Mermaid udvidet den aftale, firmaerne har haft siden 2006, så Mermaid nu er totalleverandør for Q8’s instore-tv.
- Mermaid skal producere indhold og levere den dertilhørende hardware og software samt stå for drift- og systemovervågning i forhold til 100 servicestationer. Q8’s klare målsætning med at udvide samarbejdet med Mermaid er at få en partner, der kan være med til at synliggøre Q8 som en alsidig convenience butik med et stort udvalg af gode kvalitetsprodukter, oplyser Mermaid om aftalen, der allerede er igangsat.
SAS Flybussen
Aftalen med SAS Flybussen er derimod Mermaids første på det norske busmarked.
- Mermaid vil fra første kvartal i 2012 implementere nyt hardware og software til SAS Flybussen’s digitale skærmløsning, som findes i de busser, der pendler mellem Oslo lufthavn og Oslo bycentrum, oplyser selskabet.
Mermaid står stærkt på det danske transportmarked, hvor man i 2011 indgik aftaler med både Arriva, Citytraffik, Nettbus og Midttrafik.
- Aftalen med SAS-Flybussen er en manifestation af Mermaids høje fokus på netop denne sektor, hvor virksomheden har en klar ambition om at få samme centrale position i Norge og Sverige som i Danmark.
Aftalen med luftfartselskabet gælder fra den 1. februar 2012, og omhandler alle busser som SAS Flybussen anvender mellem Oslo Lufthavn og Oslo bycentrum, oplyser Mermaid.
I alt er der tale om 28 skærme, som SAS Flybussen ønsker at bruge til at formidle nyheder, reklamer og generelle informationer. Hertil leverer Mermaid den bagvedliggende hardware og software. Mermaid er yderligere ansvarlig for drift- og systemovervågning.