23948sdkhjf

Ooono vil crowdfunde sig til opstart i England

Trafik-alarmerne fra Ooono skal til England, og virksomheden bag har sigtekornet rettet mod crowdfunding for at rejse kapitalen, der skal bruges på fremstødet.

Det skriver Finans.dk.

Der er ikke indtil videre den store tradition for danske virksomheder i forhold til crowdfunding. Men nu vil Ooono via den britiske investeringsplatform Crowdcube forsøge at rejse 16,5 millioner kroner svarende til 7,4 procent af selskabets værdi.

Således kan private altså nu investere direkte i Ooono, der regner med at investorerne kan få pengene fire gange igen, når der er gået tre-fire år.

Baggrunden for beslutningen om at crowdfunde skal findes i, at Christian Walther Øyrabø, stifter af og adm. direktør i Ooono, ikke vil afgive beslutningskraft til eksempelvis venturefonde.

- Jeg er nået til et sted i mit liv og min karriere, hvor jeg ikke vil give køb på min selvstændighed. Jeg har behov for at vise, hvad jeg kan, og det kan jeg ikke, hvis en venturefond har vetoret i beslutninger. Så vi har overvejet mulighederne for at rejse penge, og da jeg har drømt om crowdfunding i lang tid, er det nu den finansieringsmodel, vi har valgt i den her omgang, siger Christian Walther Øyrabø til Finans.dk.

I de første to regnskaber har Ooono haft et samlet underskud efter skat på lige under 11 millioner kroner. I år forventer man at omsætte for 100 millioner kroner. Næste år 250 millioner kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078