23948sdkhjf

Mermaid indgår aftale med Invita

Med Mermaid som samarbejdspartner og totalleverandør er Invita Køkkener nu i stand til at implementere en digital kommunikationsplatform til køkkenkædens nye butikskoncept.
Den nye kommunikationsplatform skal være med til at differentiere Invita fra andre køkkenbutikker.

Når man i fremtiden træder ind i en af Invitas 22 butikker landet over, vil man blive mødt af et helt nyt visuelt butikslandskab. Et netværk bestående af digitale informationsskærme og touch-skærme skal således fungere som en vigtig bestanddel af Invitas nye butikskoncept.

I de næste tre år skal Mermaid derfor digitalisere Invitas butiksmiljø, så det bliver lettere at informere og guide kunderne i forhold til salgskampagner, tilbud, general information og andre butikstiltag med hjælp fra digitale info-skærme. Touch-skærme vil samtidig gøre det nemmere for både kunder og butikspersonalet at navigere rundt i Invitas produktportefølje.

Allerede nu påbegyndes implementeringen af instore-tv i alle Invita-forretninger, hvor Mermaid leverer alle skærme og den bagvedliggende hardware og software.

Desuden skal Mermaid producere al indhold til informationsskærmene.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078