23948sdkhjf

Interacoustics vandt pris efter sommerhustur

Det er ikke nok at kunne lege, hvis man vil vinde Let’s Play-prisen, man skal også kunne sætte resultatet af sin fantasifulde idéudvikling i produktion.
Det er Interacoustics på vej til at gøre, og derfor blev virksomheden fredag hædret med den fynske erhvervspris ”Let’s Play Prisen 2011”.

Det var ikke med henblik på afslapning, at Interacoustics i Assens i efteråret installerede 8 innovative medarbejdere i en feriebolig på Assens Havn, men for at give dem de optimale rammer, så de kunne udvikle en kommerciel idé.

Og det lykkedes, for i løbet af tre døgn kom medarbejderne fra en meget grov projekt-idé over et gennemdiskuteret projektoplæg til en endelig produktspecifikation.

- Fasen kan ellers sagtens vare tre-seks måneder, fordi processen tit bliver afbrudt, og fordi det er svært at samle folk. På den nye måde kunne vi give den gas med åbent sind i tre døgn, siger projektleder Jakob Skovgaard fra Interacoustics, som er en del af børsnoterede William Demant Holding.

Han fortsætter:

- Nu kommer Interacoustics for alvor på landkortet som en innovativ virksomhed, og internt har vi optimeret nogle processer via leg, hvilket er godt for bundlinjen, fordi vejen fra idé til markedsintroduktion nu er blevet kortere.

I alt var 26 virksomheder indstillet til prisen.

Kilde: Udvikling Fyn

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078