Grossister ser sort på 2012
Kun de store og mest velkonsoliderede grossister vil klare sig igennem året med vækst, mens en stor underskov ser pessimistisk på året.
For bare et halvt år siden var den andel på seks af ti, men nu synes industriens generelle krise at have bidt sig fast.
- Udviklingen i industrien har altid været løftestangen for handelsvirksomhederne. Så de seneste måneders afmatning i industrien rammer grossisterne, hvor mange frygter, at det bliver værre, siger Lars William Wesch, der er branchedirektør i DI Handel, og tilføjer:
- Samtidig har grossisterne markant ringere muligheder for at låne penge, og det presser sektoren.
Ifølge DI Handel findes der dog stadig en gruppe af store og velpolstrede virksomheder, som kan forvente at klare sig godt, ligesom der også spås vækst inden for medicinalindustrien og andre stabile markeder.