Svenskere overtager Nokias danske faciliteter
Den svenske pendant til Teknologisk Institut overtager mobilproducentens lokaler i København, hvor man samtidig forventer at rekruttere flere medarbejdere.
Således er Sveriges pendant til Teknologisk Institut, Sveriges Tekniske Forskningsinstitut (SP), klar til at gøre brug af Nokias faciliteter.
Det siger Peter Leisner, der er leder af SP’s elektronikenhed, til elektronikbranchen.dk.
SP vil i første omgang have fokus på blandt andet EMC-afprøvning, funktionssikkerhed og fejlanalyse til kunder på det danske marked.
Kennet Palm fra Man Diesel er udset til at være administrerende direktør for den danske afdeling, hvor planen med tiden er at udvide medarbejderstaben.
- Vi arbejder nu med rekrutteringen af medarbejdere. På sigt regner vi med at ansætte i omegnen af ti i Danmark, siger Peter Leisner.