EMC glæder sig over aftale med staten
Kontrakten om at være leverandør på statens rammeaftale for storage er en blåstempling af firmaets hidtidige samarbejde med flere andre offentlige institutioner.
En af disse er EMC Computer Systems Danmark A/S, hvor der er naturlig glæde over aftalen.
- Det er af afgørende betydning for EMC, at vi er med på denne aftale med staten. EMC er allerede i dag leverandør til regionerne og flere andre offentlige institutioner, og vi ser frem til gennem de næste par år fortsat at øge vores markedsandele sammen med vores partnere inden for dette segment, siger Carsten Højerup, der er administrerende direktør for EMC Danmark.
Læs også: Tre leverandører i ny rammeaftale om indkøb af storage
Produktchef hos EMC, Niels Astor, supplerer:
- EMC er i dag verdens største leverandør af storage- hardware og -software på verdensplan, og vi ser udvælgelsen af EMC til Rammekontrakten som en blåstempling af, at EMC’s teknologi ikke kun er markeds-ledende inden for storage-teknologi, men også som et bevis på, at vi er markeds-ledende til konkurrencedygtige priser, hvilket nu kommer staten til gode.
Fakta om aftalen:
Den centralt koordinerede indkøbsaftale er forpligtende for hele staten. Herudover har selvejende statslige institutioner og kommuner mulighed for at tilslutte sig de statslige indkøbsaftaler.
Aftalen træder i kraft den 1. januar 2012 og løber til udgangen af 2013 med option på yderligere to års levering.